Havnene på Læsø er organisatorisk underlagt Teknik-, Havne- og kulturudvalget.

Det er således fastsat i styrelsesvedtægt for Læsø kommune § 16, stk. 2, at udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af havnens anliggender.

Den daglige ledelse og forvaltning af havnens drift varetages af havnefogederne.

Teknik- Havne- og Kulturudvalget ønsker, at havnefogederne i videst muligt omfang selv har mulighed for at tilrettelægge løsningen af opgaver og aktiviteter på havnene i samarbejde med havnens brugere og inden for de budgetmæssige rammer, som Kommunalbestyrelsen vedtager.

Som et planlægningsredskab for havnefogedernes opgaveløsning er det aftalt, at der hvert år udarbejdes en årsplan for hver havn.
Årsplanen kan bl.a. indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, arrangementer, vedligeholdelses- og anlægsarbejder, driftsopgaver, administrative aftaler, rapporteringer, udviklingsplaner, forhold vedr. brugerinvolvering og aktuelle indsatsområder, som havnen foreslår, at Teknik- og Havneudvalget tager til efterretning.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.